Forsiden

Medicin via huden tættere på virkelighed
Hidtil har muligheden for at behandle sygdomme gennem huden været begrænset til smertelindrende creme og nikotinplaster, men en ny kortlægning af hudens øverste lag har åbenbaret hudens potentiale som transportør af medicin ind i kroppen.

Bliv klogere på vacciner ved Forskningens Døgn
På den landsdækkende forskningsfestival Forskningens Døgn den 19., 20. og 21. april kan du blandt andet lære, hvor langt forskerne er nået i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme med vacciner.

World Tuberculosis Day
Infektionssygdommen tuberkulose er fortsat en udbredt lidelse. På verdensplan dør hvert år mere end én million mennesker af sygdommen. Det vil initiativtagerne bag World Tuberculosis Day gøre noget ved, når mærkedagen markeres den 24. marts 2012.

Test din viden om psykofarmaka
Meget har forandret sig siden middelalderen, hvor psykiske lidelser blev opfattet som et fænomen, der krævede djævleuddrivelser og bålbrændinger. I dag taler vi om antidepressiv og helhedsbehandling. Men hvad dækker det egentlig over? Tag videnstesten om psykofarmaka, og se om du ved det.

Ny stofkombination kan mindske rystelser fra Parkinson-medicin
Parkinson-patienter kan muligvis se frem til at slippe for de ufrivillige rystelser i kroppen, de udfordres med som følge af sygdommen og den medicin, de tager mod Parkinson. Det bliver måske resultatet af en ny opdagelse, der viser, at kombinationen af to allerede kendte lægemidler kan virke hæmmende på motoriske forstyrrelser.

Supercomputer gennemsøger patenter
Med 4,7 milliarder patenter på verdensplan kan det være svært for forskere at finde ud af om et nyt lægemiddel opfylder de tre overordnede krav til et patent. IBM har dog nu sat supercomputeren Watson til at hjælpe forskere med at finde ud af, om der er grundlag for et nyt lægemiddel.

Henter data…

Mennesker og Medicin
Værdi for samfundet
Medicinens milepæle
Fremtidens muligheder

Fortællinger fra virkeligheden

Her kan du opleve mennesker fortælle om deres erfaring med medicin og behandling. Læse om læger og forskeres ukuelige søgen efter ny og bedre behandling. Og det er her, du kan søge information om, hvordan et lægemiddel bliver til. Se fortællinger fra virkeligheden ved at klikke på billederne til højre.

Læs om udvikling af medicin her

Claus har som hiv-positiv oplevet at gå fra dødsdom til familiefar.
Se Claus' historie
Luise har lært at leve med hiv, men drømmer om en helbredende kur.
Se Luises historie
Psoriasis og gigt overtog Heinis ungdom. Nu tager han den tilbage.
Se Heinis historie
Hiv-Danmarks formand ønsker mere åbenhed omkring hiv/aids.
Se Helles historie

Moderne lægemidler
har stor værdi

For den enkelte betyder moderne lægemidler nye muligheder for bedre forebyggelse og behandling. På samfundsniveau er eksporten af lægemidler et vigtigt bidrag til dansk økonomi og velfærd. På sygehusene er nye lægemidler med at til at øge vidensniveauet og effektivisere behandlingsgange.

Læs om medicinens betydning her

Medicinens milepæle

Igennem de sidste 100 år er der sket store landvindinger inden for udviklingen af lægemidler.

Her kan du tage med på en rejse igennem det 20. og 21. århundrede og blandt andet se, hvornår influenza ikke længere var en sundhedstrussel, og hvornår mavesår kunne behandles med lægemidler frem for operation.

1900 – Dengang en 25-årig var midaldrende

Et barn født i 1900 kunne forvente at blive gennemsnitligt 50 år. Infektionssygdomme såsom lungebetændelse, influenza og tuberkulose var de hyppigste dødsårsager, da man ikke havde nogen lægemidler til at behandle sygdommene med.
1918 – Influenza hærger verden

Den værste pandemi siden "den sorte død" i 1300-tallet hærger verden og dræber 21 millioner mennesker. Det er mere end 1 % af verdens befolkning og dobbelt så mange, som døde under første verdenskrig. Pandemien kaldes ”den spanske syge", men havde sin oprindelse i Asien.
1921 – Afkodning af mysterierne omkring diabetes

Forskere isolerer insulin, som er det hormon, der gør det muligt for sukker at trænge ind i celler, hvor det benyttes som energi. Patienter med diabetes får med den nye viden mulighed for at forhindre, at deres niveauer af blodsukker stiger, og dermed kan de forsinke udviklingen af sygdommen.
1928 – Opdagelsen af penicillin

Alexander Fleming opdager, at der i en petriskål er fremkommet en skimmelsvamp, som har skabt en bakteriefri ring. Tolv år senere udvikler andre forskere penicillin-skimmelsvampen til et nyt antibiotikum, der redder millioner af liv under og efter anden verdenskrig.
1935 – Præparat til behandling af lungebetændelse

Gerhard Domagk opdager den antibakterielle effekt af stoffet prontosil, som bliver det første antibiotikum af typen sulfonamid. Stoffet anvendes til behandling af en række infektionssygdomme, fx urinvejssygdomme og lungebetændelse.
1938 – Behandling af epilepsi

I 1938 godkendes det første antiepileptiske lægemiddel, som ikke har sløvhed som bivirkning. Behandlingen er stadig almindeligt anvendt den dag i dag, og den forhindrer de kraftige udbrud af elektrisk aktivitet i hjernen, som kan føre til krampeanfald. Det gør det muligt for patienter med epilepsi at tage mere kontrol over sygdommen.
1940 – Fund af ny behandling i en høstak

I 1940 undersøger en forsker dødsfald blandt køer i besætninger. Han opdager, at den mugne stenkløver, som køerne har spist, indeholder et blodfortyndende middel. Det udvikles til warfarin, der anvendes til at forhindre dannelsen af blodpropper, og dermed reduceres risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.
1943 – Antibiotika op af jorden

Et nyt antibiotikum, der stammer fra jordbakterier, ændrer radikalt behandlingen af tuberkulose. Samme år udvikler andre forskere, der arbejder med jordbakterier, det første bredspektrede antibiotikum mod sygdomme, der tidligere ikke kunne behandles, fx tyfus.
1948 – Et tidligt våben mod cancer

Nogle forskere opdager, at en blokering af folinsyre får tumorer til at svinde. Det fører til et af de første lægemidler til kemoterapi, methotrexat. I 1988 godkendes en lavdosis af methotrexat også til behandling af kronisk leddegigt.
1949 – Et antiinflammatorisk middel mod leddegigt

Edward Calvin Kendel viser, at kortison er effektivt i behandlingen af leddegigt. Kortison er et naturligt dannet steroid, der standser inflammationen i leddene.
1951 – Fremskridt i behandlingen af depression

Monoaminoxidase-hæmmere (MAOIer) havde oprindeligt været anvendt til tuberkulose, men det viser sig, at de også har en kraftig forbedrende effekt på humøret. En afbalancerende virkning på kemikalier i hjernen letter symptomerne på depression og baner vejen for de behandlingsmuligheder, der findes i dag. Det bliver dermed en af de første medicinske behandlinger mod depression.

Gennembrud for antipsykotiske lægemidler
Samme år syntetiserer Paul Charpentier stoffet chlorpromazin, som markerer et gennembrud for antipsykotiske lægemidler. I første omgang anvendes det til behandling af skizofreni. Patienternes tilstand forbedres så meget, at mange kan flytte fra institution til eget hjem.
1953 – Opdagelsen af DNA-strukturen

Forskerne Watson og Crick opdager, at DNA har en struktur som en dobbelthelix, der kan ”lynes op” og dermed give mulighed for at kopiere den enkelte DNA-struktur. Denne bemærkelsesværdige opdagelse ændrer vores forståelse af den menneskelige krop og sygdom – og danner grundlag for den moderne bioteknologi.

Et kraftigt virkende antileukæmi-lægemiddel
Det aktive stof mercaptopurin (6-MP) godkendes, efter at forsøg har vist, at det frembringer delvis bedring hos børn med leukæmi uden at skade normale celler. Dette lægemiddel benyttes stadig den dag i dag, og den forvandlede leukæmi til en sygdom, der kan behandles.
1954 – Vaccine mod polio

Mere end 1,8 millioner “polio-pionerer” bliver vaccineret mod virusset, som to år tidligere havde forårsaget tusinder af dødsfald eller lammelser. Det næste år viser det omfattende forsøg, at vaccinen er sikker og effektiv.
1957 – Øget forståelse af sygdommen Parkinson

Forskeren Arvid Carlson viser, at Levodopa (L-Dopa) har en klinisk effekt på parkinsonsymptomer. Levodopa blev første gang isoleret fra bælgplanter tilbage i 1913, men Arvid Carlson viser i 1957, at dopamin er en "budbringer" i hjernen, som har stor betydning for vores evne til at kontrollere bevægelser, og at Parkinson skyldes mangel på dopamin i dele af hjernen og kan afhjælpes med L-dopa.
1958 – Ny blodtryksænkende metode

I USA godkendes en ny klasse af diuretika, der fjerner vand og natrium fra kroppen. Det har en afslappende effekt på blodkarrenes vægge og sænker således blodtrykket. Thiazid-diuretika, der introduceres dette år, anvendes stadig i dag som en vigtig behandling af forhøjet blodtryk.
1960 – Fremskridt inden for behandlingen af mentale lidelser

Et årti med psykiatriske innovationer begynder med det første lægemiddel i en vigtig ny klasse af angstdæmpende lægemidler, der kaldes benzodiazepener. Syv år senere opdages en ny klasse af antipsykotika, der får sin anvendelse i behandlingen af skizofreni og andre psykoser.

P-pillens revolution
I USA godkendes den første p-pille og giver kvinder mulighed for at undgå uønskede graviditeter. Seks år efter kommer p-pillen til Danmark og ændrer også her kvinders situation for altid. Der forskes dog videre i at mindske p-pillens bivirkninger.
1963 – Mæslinger gøres til historie

En ny vaccine mod mæslinger bevirker, at fra 1962 til 1966 falder antallet af mæslingetilfælde med 94 % fra 400.000 smittede til 22.000 smittede. Vaccinen er stadig almindeligt anvendt den dag i dag, og siden 1998 er der registeret meget få tilfælde af mæslinger.
1964 – Den første beta-blokker udvikles

Det nye lægemiddel reducerer belastningen af hjertet ved at blokere nervesystemets påvirkning på hjertet, hvormed blodtrykket reduceres. Det betyder, at man får en effektiv behandling imod adskillige hjerteproblemer samt forbedrer overlevelsesraten efter et hjerteanfald.
1966 – Podagra standses, hvor den starter

I 1966 nås en vigtig milepæl i behandlingen af den meget smertefulde sygdom podagra. Podagra er en sygdom, hvor urinsyre hober sig op i blodet og fører til kraftige ledsmerter og inflammation af vævet. Et nyt lægemiddel blokerer kroppens produktion af urinsyre, så syren ikke hober sig op i blodet.
1968 – Nyretransplantationer bliver virkelighed

Selvom organtransplantationer var kirurgisk mulige, kunne de ikke udføres i praksis, da patienternes immunsystem afstødte de nye organer. Et nyt antiafstødningslægemiddel fører til den første succesfulde nyretransplantation i 1961, og i 1968 godkendes lægemidlet til almindelig anvendelse.
1972 – Bedøvelse uden bivirkninger og smerte

I henholdsvis 1972 og 1979 indføres de to typer inhalationsnarkosemidler enfluran og isofluran. Det betyder, at det bliver mere sikkert at gennemføre større kirurgiske indgreb, uden at patienterne oplever smerte eller får mange bivirkninger. De bliver de mest almindeligt anvendte narkoser i verden.
1973 – En anderledes type “pille”

Det første effektive præventionsmiddel, som kun indeholder progestin, bliver tilgængeligt i 1973, 13 år efter at den første ”præventionspille” kom frem. Den nye p-pille indeholder ikke østrogen, og dermed reduceres risikoen for komplikationer forårsaget af østrogen, og det giver også andre ikke-præventionsrelaterede fordele for brugerne.
1976 – En mere selektiv behandling af forhøjet blodtryk

Efter 13 års forskning introduceres en ny type lægemiddel mod forhøjet blodtryk. Da det har en direkte virkning på blodkar, reducerer det blodtrykket effektivt uden de bivirkninger, som de første typer blodtrykssænkende lægemidler kunne medføre. Det danner grundlag for en hel ny klasse af lægemidler til bekæmpelse af det, der i dag kaldes den ”tavse dræber”.
1977 – Behandling af mavesår uden operation

Inden 1977 krævede et mavesår som oftest en besværlig operation, men med opdagelsen af et kemikalie, der blokerer H2-receptorerne og udløser udskillelse af mavesyre, kan man for første gang helbrede mavesår i løbet af få måneder – og helt uden operation.
1981 – Nye værktøjer i kampen mod hjertekarsygdomme

Den første ACE-hæmmer og den første calciumkanal-blokker introduceres i 1981 og leverer hver især en ny mekanisme til at kontrollere højt blodtryk. De repræsenterer tilsammen et væsentligt fremskridt i kampen for at reducere hjertekarsygdomme.
1982 – Et lægemiddel, der "infiltrerer" herpesvirus

I USA godkendes en ny behandling mod infektioner, der er forårsaget af herpesvirus. Lægemidlet forveksles af virusset som en forbindelse, det behøver for at formere sig, men lægemidlet ødelægger rent faktisk virussets formeringscyklus og ændrer dermed infektionens forløb.
1983 – Et vendepunkt for transplantation

En ”interessant” forbindelse isoleret fra en jordsvamp viser sig at være en ny type af immunsupprimerende stoffer. Det nye stof forbedrer kraftigt chancen for, at en krop ikke afstøder et nyt organ og revolutionerer dermed organtransplantationer.
1986 – Interferoner godkendes til behandling af leukæmi

Interferoner er proteiner, der beskytter celler mod virusinfektioner, men siden forskere opdagede interferonerne i 1950’erne, har der kun været meget få tilgængelige. Derfor er det et gennembrud, da gensplejsning midt i 1980'erne forøger forsyningerne kraftigt. Blot nogle få år senere godkendes en interferon til behandling af leukæmi.

Et nyt værktøj til nyretransplantationer
I USA godkendes monoklonale antistoffer, der modvirker afstødning af transplanterede nyrer. Det er et af de første bioteknologiske produkter, der anvendes som et terapeutisk middel, og det er med til at bane vejen for godkendelse af en lang række bioteknologiske lægemidler og vacciner.
1987 – Den første behandling mod aids

Fire år efter identificeringen af hiv-virusset godkender de amerikanske myndigheder den første behandling mod hiv-infektion. Behandlingen kaldes AZT og medfører, at antallet af aids-relaterede dødsfald reduceres betydeligt.

Ny behandling af depression
Det første lægemiddel i en ny klasse af antidepressiva godkendes. De kaldes selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI’er), og virker ved at forøge niveauerne af det vigtige kemiske stof i hjernen, serotonin.

Nyt håb for personer med højt kolesterol
En ny klasse af kolesterolsænkende lægemidler indeholdende statiner udvikles. De nye lægemidler sænker kolesterolniveauet dramatisk og reducerer risikoen for hjerteanfald og andre hjertekarsygdomme.
1989 – Ny energi til dialysepatienter

Et gensplejset protein, Epoetin-alfa, indføres i dialysebehandlingen af patienter med blodmangel. Proteinet, der i folkemunde kaldes epo, afhjælper den voldsomme træthed, som dialysebehandlingen forårsager, og giver patienter med nyresvigt fornyet energi, så de kan genoptage normale aktiviteter.
1990 – “Atypisk” behandling mod skizofreni

Det første “atypiske antipsykotika” indføres mod skizofreni. Disse nye lægemidler har vist sig mere effektive og har færre bivirkninger end andre behandlinger. Et af disse lægemidler indeholdende olanzapin godkendes i 1996 efter at have været under udvikling i 22 år.
1991 – Bivirkningerne ved kemoterapi mindskes

I 1980'erne opdager to forskere ved forskellige laboratorier samtidig, at neurotransmitteren serotonin kan mildne de svækkende bivirkninger, som kemoterapibehandling medfører.
1993 – En behandling mod Alzheimer’s sygdom

Før 1993 var der ingen behandlinger mod Alzheimers sygdom. Men nye lægemidler, der indføres dette år, forøger hjernens tilførsel af en vigtig neurotransmitter. Det forbedrer hukommelse og mentale funktioner samt mindsker adfærdsproblemer.
1994 – Fra træbark til kræftbehandling

Paclitaxel — et lægemiddel, der stammer fra barken på Pacific Yew-træet — godkendes som en behandling mod brystkræft. To år forinden er det blevet godkendt mod kræft i æggestokkene. Lægemidlet hæmmer tumorvækst og er nu almindeligt anvendt mod en række kræftformer.
1995 – Lægemiddelkombinationer reducerer aids-dødstallet

En ny klasse af hiv/aids-lægemidler indeholdende proteasehæmmere forbedrer helbredet og den forventede levetid for personer, der lever med aids. I de efterfølgende tre år reduceres aids-relaterede dødsfald med 65 %.

To nye behandlinger af diabetes
Udviklingen af to nye klasser af lægemidler til behandling af diabetes starter en innovationsbølge, der frembringer yderligere tre klasser af lægemidler på fem år. De nye lægemidler giver mere kontrol i behandlingen af diabetes.

En ny måde til at sænke blodtrykket
En ny klasse af lægemidler til behandling af for højt blodtryk bliver tilgængelig. Ved at blokere hormonet, der får blodkar til at trække sig sammen, bevirker én pille om dagen en gradvis 24-timers blodtrykssænkning.
1996 – Et andet våben mod hiv/aids

I 1996 indføres en ny klasse af lægemidler til behandlingen af hiv. Non-nukleosid-revers transkriptase-hæmmere "forstyrrer" det transkriptase-enzym, som spiller en nøglerolle i hiv’s livscyklus. Dette nye lægemiddel bindes til enzymet, således, at enzymet ikke kan kopiere sig selv.

Forebyggelse af flodblindhed
Lægemidlet, indeholdende ivermectin til behandling af “flodblindhed”, godkendes. Flodblindhed forårsages af en parasitisk orm og truer 85 millioner mennesker i Afrika og Latinamerika. En enkel årlig dosis per person har allerede vist sig yderst effektiv i et meget omfattende donationsprogram, der startede i 1987.
1997 – Et bioteknologisk gennembrud mod kræft

Det første bioteknologiske produkt, indeholdende Rituximab til behandling af en type af Non-Hodgkins lymfom, godkendes. Sygdommen er en kræftform i immunsystemet, og indholdsstoffet i det nye lægemiddel er baseret på et museantistof målrettet mod en specifik celle, således at det får tumorer til at svinde ind med færre bivirkninger end tidligere.

Et stort fremskridt inden for Parkinson’s sygdom
Indførelsen af dopamin-agonister er en ny måde at behandle Parkinson’s sygdom på. Lægemidlerne efterligner dopamin, som hjælper hjernen med at kontrollere bevægelser. En anden og ny klasse af dopamin-forøgende lægemidler godkendes det efterfølgende år.
1998 – Gennembrud inden for leddegigt

Inden for ét år godkendes tre forskellige klasser af lægemidler, der forbedrer livet for patienter med kronisk leddegigt (reumatoid artritis) og slidgigt (osteoarthritis). Millioner af mennesker bliver lindret for forkrøblende ledsmerter og genvinder deres mobilitet.
2000 – En ny metode til behandling af kræft

FDA godkender den første antistofmålrettede kemoterapi, som er en ny metode til behandling af kræft. Denne leukæmibehandling sammenkobler et kraftigt virkende antitumorlægemiddel med et kræftspecifikt antistof, således, at det målrettes kræftceller og lader raske celler urørte.

Forsinkelse af udviklingen af Alzheimer’s
Den anden klasse af lægemidler mod Alzheimer’s sygdom godkendes. Cholinesterase-hæmmere øger niveauet af det kemiske stof, acetylcholin, i hjernen. Det har vist sig at forsinke den mentale tilbagegang hos Alzheimer-patienter. En tredje klasse, der godkendes i 2003, er den første behandling til svære tilfælde af Alzheimer’s.
2001 – Flere fremskridt inden for hiv-behandling

Den tredje klasse af hiv-lægemidler, som er målrettet mod transkriptase-enzymet, godkendes. Nukleotidanalog-revers transkriptase-hæmmere forsyner hiv med “falske” kemiske byggeblokke, som forhindrer det i at formere sig og reducerer dermed mængden af virus i kroppen.

En livreddende leukæmibehandling
I USA godkendes et lægemiddel, der er målrettet mod kronisk myeloid leukæmi på det molekylære plan. Op til 2001 overlever kun tre ud af ti patienter i fem år, men med den nye behandlingsmulighed er mange i delvis bedring med få eller ingen bivirkninger. Molekylær målretning er "fremtidens paradigme".
2002 – En ny klasse af blodtrykslægemidler

Selektive aldosteron-receptorantagonister indføres. Stoffet blokerer det hormon, som hjælper nyrerne med at absorbere natrium og vand. For stor absorption kan bevirke, at blodtrykket stiger og en blokering af hormonet medvirker derfor til at forhindre denne stigning.

En anden måde til at reducere kolesterol
De amerikanske myndigheder godkender kolesterolabsorptionshæmmere til behandling af for højt kolesterol i blodet. Lægemidlet forhindrer kolesterol i at trænge ind i leveren og fjerner det dermed fra blodet. Denne nye klasse af lægemidler kan anvendes sammen med statiner til at reducere høje kolesterolniveauer.
2003 – Det humane genom kortlægges

50 år efter opdagelsen af DNA’s struktur færdiggør det humane genomprojekt sekventeringen af den genetiske kode. Projektet indleder en ny tidsalder for innovation, da det muliggør nye strategier til diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom.
2004 - En ny metode i kampen mod hiv

En ny klasse af lægemidler til behandling af hiv godkendes. De kaldes fusionshæmmere og bevirker, at hiv ikke fæstner sig til raske celler og forhindrer således virusset i at formere sig. Denne nye metode giver nyt håb til personer, der har udviklet resistens over for andre typer af hiv-lægemidler.
2006 – Første vaccine mod en kræftform

Den første forebyggende vaccine mod livmoderhalskræft godkendes i USA og året efter i 70 andre lande. Vaccinen virker forebyggende over for virussen human papillomavirus (HPV) og er den første vaccine mod en kræftform.

Gennembrud i behandlingen af brystkræft
I 2006 sker et gennembrud i behandlingen af den type brystkræft, hvor proteinet HER2-receptoren forefindes i særligt store mængder. Lægemidlet er et celledræbende antistof, der målrettet binder sig til receptoren, så immunforsvaret aktiveres. Dette medfører, at kræftcellen bliver hæmmet i sin vækst eller går til grunde.
2009 – Behandling med stamceller i kliniske forsøg

I USA godkendes et klinisk forsøg med humane embryonale stamceller. 8-10 patienter med lammelser forårsaget af brud på rygsøjlen får indsprøjtet en celletype, oligodendrocytter, på det skadede sted i rygmarven. Håbet er, at behandlingen kan stimulere nervecellerne til at regenerere.
I dag: Forskningen rummer enestående muligheder

Imens du læser dette, afsøger forskere grænseområderne for videnskab for at finde nye lægemidler, som vil forebygge sygdomme eller hjælpe patienter, der venter på ny og bedre lindring eller helbredelse af deres sygdomme. Nye metoder, såsom genomik, molekylær målretning og personaliserede lægemidler gør livsvidenskaberne mere lovende end nogensinde. Læs mere under fremtidens medicin

+ -

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 I dag

Læs mere om medicinens milepæle her

Fremtidens muligheder

Over de seneste 10 år har en bølge af viden-
skabelige fremskridt og nye teknologier ændret måden, hvorpå nye lægemidler opdages og udvikles. Fremskridt såsom monoklonale antistoffer og stamceller udvider definitioner af, hvad lægemidler er. Der er store forventninger til fremtidens muligheder, men hvordan udnytter vi dem bedst muligt.

Læs mere om medicinens fremtid her

Om menneskerogmedicin.dk Aktuelt Presserum Kontakt

Fortællinger fra virkeligheden

Moderne lægemidler har stor værdi

Medicinens milepæle

1900 – Dengang en 25-årig var midaldrende

1918 – Influenza hærger verden

1921 – Afkodning af mysterierne omkring diabetes

1928 – Opdagelsen af penicillin

1935 – Præparat til behandling af lungebetændelse

1938 – Behandling af epilepsi

1940 – Fund af ny behandling i en høstak

1943 – Antibiotika op af jorden

1948 – Et tidligt våben mod cancer

1949 – Et antiinflammatorisk middel mod leddegigt

1951 – Fremskridt i behandlingen af depression

1953 – Opdagelsen af DNA-strukturen

1954 – Vaccine mod polio

1957 – Øget forståelse af sygdommen Parkinson

1958 – Ny blodtryksænkende metode

1960 – Fremskridt inden for behandlingen af mentale lidelser

1963 – Mæslinger gøres til historie

1964 – Den første beta-blokker udvikles

1966 – Podagra standses, hvor den starter

1968 – Nyretransplantationer bliver virkelighed

1972 – Bedøvelse uden bivirkninger og smerte

1973 – En anderledes type “pille”

1976 – En mere selektiv behandling af forhøjet blodtryk

1977 – Behandling af mavesår uden operation

1981 – Nye værktøjer i kampen mod hjertekarsygdomme

1982 – Et lægemiddel, der "infiltrerer" herpesvirus

1983 – Et vendepunkt for transplantation

1986 – Interferoner godkendes til behandling af leukæmi

1987 – Den første behandling mod aids

1989 – Ny energi til dialysepatienter

1990 – “Atypisk” behandling mod skizofreni

1991 – Bivirkningerne ved kemoterapi mindskes

1993 – En behandling mod Alzheimer’s sygdom

1994 – Fra træbark til kræftbehandling

1995 – Lægemiddelkombinationer reducerer aids-dødstallet

1996 – Et andet våben mod hiv/aids

1997 – Et bioteknologisk gennembrud mod kræft

1998 – Gennembrud inden for leddegigt

2000 – En ny metode til behandling af kræft

2001 – Flere fremskridt inden for hiv-behandling

2002 – En ny klasse af blodtrykslægemidler

2003 – Det humane genom kortlægges

2004 - En ny metode i kampen mod hiv

2006 – Første vaccine mod en kræftform

2009 – Behandling med stamceller i kliniske forsøg

I dag: Forskningen rummer enestående muligheder

Fremtidens muligheder

Spørg en forsker

Stil dit spørgsmål her

Fra forskning til behandling

Se og klik rundt i udviklingsprocessen her

Test din viden

Test din viden her

Moderne lægemidler
har stor værdi