Influenzavaccination sender færre ældre på hospitalet

Klik her for at printe siden

oktober 30th, 2013
Foto: Colourbox.com

Foto: Colourbox.com

Influenzasæsonen står for døren, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre over 65 år lader sig vaccinere mod influenza, da især den aldersgruppe er sårbar over for en influenzavirus. I Danmark er det langt fra alle ældre, der får en influenzavaccination – i 2012 blev, ifølge Statens Serum Institut, 46 procent af danskerne over 65 år vaccineret mod influenza.

For ældre, der ikke bliver vaccineret mod influenza, kan det imidlertid have alvorlige konsekvenser. En omfattende undersøgelse beskrevet i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine har vist, at vaccination af hjemmeboende ældre reducerer risikoen for hospitalsindlæggelse for lungebetændelse eller influenza med 27 procent, og risikoen for at dø af influenza er næsten halveret (reduceret med 48 %).  Regnestykket er nemt: Ingen influenzavaccination, flere hospitalsindlæggelser. Influenzavaccination, færre indlæggelser.

Et nyt studie af den hollandske virusforsker Albert Osterhaus kommer frem til samme konklusion: ældre mennesker har stor gavn af at få en influenzavaccine, også selvom vaccinen ikke virker lige så effektivt på ældres immunsystem, som den gør hos yngre mennesker.  

Hvornår er du i risikogruppen?

Hvornår er det en god idé at blive vaccineret?  

-                           Hvis du er 65 år eller ældre på vaccinationstidspunktet.

-                           Hvis du har en kronisk sygdom, fx astma, diabetes eller KOL.

-                           Hvis du er svært overvægtig med BMI over 40.

-                           Hvis du er gravid og mere end 12 uger henne. 

Er du i én af de ovenstående risikogrupper, vil du muligvis mærke, at du får værre bivirkninger af vaccinationen end andre.

Du kan blive vaccineret mange forskellige steder. Hos den praktiserende læge, private vaccinationsfirmaer og på dit lokale kommunekontor.

Du kan læse mere om vaccination her  

 

Kilder:

Videnskab.dk: ‘Nyt studie slår fast: Ældre bør vaccineres mod influenza’, 30/10-13

The New England Journal of Medicine: ‘Effectiveness of Influenza Vaccine in the Community-Dwelling Elderly’ 30/10-13

Statens Serum Institut: ‘Spørgsmål og svar om influenzavaccination’, 30/10-13

Minmedicin.dk: ‘Vaccination’ 30/10-13

 

 

Kommentarer


8 + fire =