;

Før og nu

Klik her for at printe siden

I de seneste år er der sket en stor udvikling i, hvordan man forebygger og behandler forskellige sygdomme. Går vi bare ti år tilbage, var der sygdomme, man i dag kan blive helbredt for, som man enten ikke kunne behandle, eller hvor behandlingsmulighederne ikke var særligt effektive eller medførte alvorlige bivirkninger. Vi tager mange behandlingsmuligheder for givet, men havde det ikke været for omfattende forskning og innovation, ville mange sygdomme stadig være uundgåelige eller uhelbredelige. Udviklingen kan illustreres med nogle eksempler på, hvordan konkrete lidelser og sygdomme blev behandlet tidligere, og hvordan de behandles i dag. Forskellene giver et godt indblik i, hvor langt vi er kommet, og hvor vigtig fortsat innovation er inden for dette område.

Leukæmi før Leukæmi nu
Hvis man i 1999 fik konstateret kronisk myeloid leukæmi (CML), ville man ifølge statistikkerne ikke være i live i dag. Blot tre ud af ti patienter overlevede i fem år, og der eksisterede kun to behandlingsmuligheder: En transplantation af knoglemarv eller daglige injektioner af interferon. Bivirkningerne ved sidstnævnte behandling blev sammenlignet med at have en slem omgang influenza hver eneste dag. billede af celler med leukæmi Nu om dage kan leukæmipatienter dagligt tage en tablet, der giver rigtig gode chancer for, at kræften forsvinder helt eller delvist. Samtidig normaliserer tabletten blodværdierne med få eller ingen bivirkninger. Da det nye lægemiddel er rettet mod kronisk myeloid leukæmi (CML) på det molekylære plan, har det kun indvirkning på det enzym, der forårsager sygdommen.
Hiv/aids før Hiv/aids nu
Hvis man i 1990 fik diagnosen aids, kunne man kun forvente at leve omkring 26 måneder. I løbet af denne periode ville man sandsynligvis pådrage sig en række opportunistiske infektioner, som ville gøre ens sidste dage ubehagelige og smertefulde. Den eneste tilgængelige behandling skulle tages hver fjerde time – døgnet rundt – og havde alvorlige bivirkninger. Se hele tidslinjen for hiv/aids her Billede af celler med hiv Takket være godkendelsen af proteasehæmmere i 1995 – og yderligere fremskridt inden for nye lægemidler og kombinationsbehandlinger i det følgende årti – er dødsraten for aids-patienter faldet med 70 %. Hvis diagnosen stilles i dag, er der en række behandlingsmuligheder (herunder forskellige kombinationer af lægemidler), der kan holde patienten symptomfri i mange år.
Alzheimers før Alzheimers nu
Fik man symptomer på Alzheimers sygdom for 12 år siden, var der ingen medicin at tage. Det eneste, man kunne gøre, var at håbe på, at udviklingen af demens ville ske langsomt, og at éns hukommelse og uafhængighed af andre menneskers hjælp ville blive bevaret længe nok til, at en eller anden ville opdage en effektiv behandling. Billede af beskadiget hjerne Nu findes der tre forskellige klasser af medicin tilgængelig til behandling af symptomer på Alzheimers sygdom, og som samtidig kan forsinke sygdommens udvikling. Får man stillet diagnosen i dag, kan man selv indtage en aktiv rolle i behandlingen af sygdommen og bevare de mentale funktioner og sin uafhængighed længere end nogensinde før. Flere innovationer er nødvendige, men det store fremskridt i de seneste to årtier har gjort en stor forskel for mange patienter og deres familier.
Højt kolesterol før Højt kolesterol nu
Selv om man i 1970’erne var klar over, at højt kolesterol var en vigtig risikofaktor ved hjertekarsygdomme, var der ingen gode måder at reducere kolesterolet på. Det bedste tilgængelige lægemiddel var et grynet pulver kaldet kolestyramin, som man blandede med juice, men det smagte og havde konsistens som sand. Det var så ubehageligt at drikke det, at det kun blev ordineret til de sværeste tilfælde. Millioner af mennesker kontrollerer nu deres kolesterol og reducerer deres risiko for hjertesygdomme ved at indtage en lille tablet blot en gang om dagen. En ny klasse af lægemidler kaldet statiner blev indført i 1987, og den sænker kolesteroltallet både sikkert og effektivt.
Skizofreni før Skizofreni nu
I tiden fra 1950 til 1990 var de tilgængelige antipsykotiske lægemidler til behandling af skizofreni “et tveægget sværd”. På den ene side hjalp de med at lindre symptomer såsom hallucinationer og paranoide tanker, men de havde også ubehagelige bivirkninger såsom muskelstivhed, rysten og unormale bevægelser, der blev værre med tiden. Billede af hjerneskanning Takket være en ny type lægemidler, der blev indført i 1990′erne, kan personer, der lever med skizofreni, nu behandle deres tilstand mere effektivt end nogensinde før og med færre bivirkninger. Den nye type lægemidler kaldes ”atypiske antipsykotika” for at skelne dem fra tidligere “typiske” lægemidler. De hjælper også personer, hvis skizofreni ikke tidligere har reageret på behandling. Det gør det muligt at leve et mere selvstændigt liv og vende tilbage til uddannelse eller arbejde og dermed få en mere normal hverdag.
Mavesår før Mavesår nu
For tredive år siden betød behandling af et mavesår en smertefuld operation, der medførte risiko for livstruende infektioner og flere mavesår i fremtiden. I forbindelse med operationen anbefalede lægerne ofte ugers sengehvile, en mild fed kost, herunder kogt mælk, og brug af tobak i bestræbelserne på at standse de mistænkte ”syndere”, som man mente var en stresset livsstil og krydret mad. Men ingen af disse ting gjorde den store positive forskel for de personer, der led af mavesår. Billede af person med mavesår I slutningen af 1970’erne blev der udviklet nye lægemidler til heling af overfladen i mavesækken og tolvfingertarmen. Disse lægemidler gjorde det muligt for første gang at behandle mavesår effektivt uden operation. Efter at man i 1982 opdagede, at bakterien helicobacter pylori forårsagede langt størstedelen af alle mavesår, er lægerne nu i stand til at behandle mavesår både hurtigt og permanent ved at målrette behandlingen mod den virkelige årsag til problemet, som er bakterier.
Organtransplantation før Organtransplantation nu
I 1950’erne og starten af 1960’erne havde patienter med behov for en organtransplantation meget dårlige udsigter. Transplantationer var kirurgisk mulige, men kroppens immunforsvar afstødte hurtigt organer, der var doneret af ubeslægtede personer. Resultatet var, at enten døde folk, eller også fik de en stærkt reduceret livskvalitet. Billede af organtransplantation Takket være antiafstødnings-medicin, der blev udviklet i 1960’erne og 1980’erne, har tusindvis af danskere med succes fået transplantationer af en lang række forskellige organer, som forlænger deres liv, genvinder deres helbred og bevarer deres uafhængighed.
Børneleddegigt (juvenil reumatoid artrit) før Børneleddegigt (juvenil reumatoid artrit) nu
I tidligere generationer havde et barn, der voksede op med autoimmunsygdommen ledbetændelse, intet andet valg end at tage store doser af steroider for at reducere hævelsen eller store mængder af aspiriner hver dag for at lindre smerterne. Alt for ofte var der ingen af tingene, der virkede særlig godt, hvilket resulterede i en barndom, der blev tilbragt på hospitalet, i kørestol, i gipsbandage og i smerte. Et barn, der vokser op med kronisk leddegigt i dag, kan – i lighed med mange voksne, der lever med sygdommen – drage fordel af nye bioteknologiske proteiner og antistoffer, der hjælper med at kontrollere kroppens inflammatoriske reaktion. Disse nye behandlinger kan, sammen med mere effektive typer af smertelindrende midler, medføre en hurtig og kraftig reduktion af symptomerne. Dette gør, at børn, der lider af sygdommen, i dag kan have en aktiv, sund og normal barndom.
Polio før Polio nu
I starten af 1950’erne var somrene fyldt med frygt. Svømmebassiner, sommerlejre og legepladser lå øde hen, fordi børn blev holdt hjemme i sikkerhed for en forkrøblende og undertiden dødelig sygdom ved navn polio. De mest uheldige blev fuldstændigt lammede og måtte tilbringe resten af deres liv i en jernlunge, som er en tidlig udgave af respiratoren. Alle kendte til polio, men ingen vidste, hvordan man kunne forebygge sygdommen. Læs mere om Polio her Billede af forsker Polio er i dag ved at blive en fjern erindring og noget, mange kun kender fra historiebøger eller historier fra bedsteforældre. I slutningen af 1950′erne kom der en effektiv vaccine på markedet, og siden WHO iværksatte en global kampagne for at udrydde polio i 1988, er antallet af tilfælde på verdensplan faldet med mere end 99 % fra 350.000 tilfælde i 125 lande til 494 tilfælde i 10 lande i 2001. Sidste tilfælde af polio i Danmark var i 1976.